tirsdag den 22. maj 2012

Ryd op og skab plads og overblik.


Vi kender det vist alle sammen: Der er ikke noget der er så energidræbende end den tid der går med at have dårlig samvittighed over noget man 'burde have' gjort.
Sådan er det også hvis du har rod i huset, som i alt for langt tid har fået lov at vokse, at det ender med at virke som en uoverskuelig opgave at få bund i igen. Så havner man let i en tilstand af lade stå til, der er svær at komme ud af igen.
En rigtig dårlig og ond cirkel.
Det kan der heldigvis gøres noget ved, blot ved justere lidt ved ens vaner,
og så tage lidt af gangen, så du undervejs ikke kører surt i det igen.
Beslut dig for at komme rodet til bunds, så det ikke bliver en evig tilbagevendende kamp.
Det første skridt er at tage beslutningen, hvor du føler dig motiveret til at få taget hul på sagen. Inddrag gerne hele familien, så det kan blive til et fælles projekt at indføre nye vaner til hjemmet. Dels for at gør det nemmere at holde de nye 'husregler' vedlige, ved at alle bakker op om projektet, dels fordi det vil være til glæde for hele familien på alle plan. Børn er faktisk utrolig ivrige efter at hjælpe med, hvis de forstår formålet med de ting man gør.
Vær systematisk når du går i gang:
Begynd med at fjerne al synlig rod der under alle omstændigheder skal væk.
Fjern så de ’overflødige’ ting:
Når du bliver i tvivl om hvad der skal væk og hvad der skal blive - så tænk på hvornår du sidst har haft brug for det/den(hvis nogen sinde) og hvilket formål tingene tjener/skal tjene.
Er svaret ’den eller det er der bare fordi’? og den eneste funktion de reelt ha er at fylde op og tage plads for andet du har langt større brug for at have inden for rækkevidde?
Så tag en rask beslutning om at de skal ud af huset, og hvis du har svært ved at tage sådan beslutning, så tænk på dit kommende nye opryddelige hjem der vil blive langt nemmere at holde i orden som motivation.
Flyt ikke rodet fra et sted til et andet
Drop fristelsen med at flytte rodet fra et sted til et andet.
- så overfører du bare problemet til andre steder, og er ikke kommet et skridt videre.
Ting du godt ved du f.eks. aldrig får repareret eller nogen sinde får brug for igen, får ikke mirakuløst et 'nyt liv' ved at få lov at stå hengemt på øverste hylde, bagerst i skabet, garagen, loftet, gæsteværelset eller kælder.
Tag et rum af gangen og læg de store linjer først
Gør det overskueligt – inddel opgaven i mindre områder og indret møbleringen derefter.
Skriv en liste og lav gerne en tegning, hvor du inddeler hvert rum i mindre sektioner: Sofagruppen, kontorhjørnet, legeområde for børn osv., derefter finder du hurtigt ud af om den eksisterende indretning er optimalt nok, eller noget evt. skal placeres anderledes, så hver ting kan få den plads, hvor funktionen og placeringen er mest optimal.
Så bliver det hele langt mere overskueligt, og det tager pludselig ingen tid at komme i gennem listen, når du tager fat i et rum af gangen.
Hver gang du får sat et hak ud for listen, vil du synligt blive opmuntret og motiveret til at fortsætte med den næste opgave på listen.
Få hjælp til de større ting
Nu er det tid til evt. også at spørg i din omgangskreds, om der er nogen der vil give en hånd med de sager der vil være langt lettere og praktisk at være flere om.
Tunge Møbler der skal stilles anderledes, eller skal bæres ud og fjernes helt.
Desto flere hænder til at få placeret de større ting, desto nemmere og hurtigere vil du kunne komme videre med at få alle detaljerne på plads, så der frem efter blot vil dreje sig om at vedligeholde med ganske lidt indsats i det daglige.
Praktisk opbevaring:
Opbevar dine ting i et overskueligt og nemt system.
Anbring dine genstande der hvor de er mest logisk og praktisk, og opbevar dem så det bliver nemt at holde i orden, og nem at finde frem når du skal bruge dem.
Sørg for at hver ting får hver deres faste pladser – så skal du eller andre familiemedlemmer ikke gå og lede efter dem hver gang noget skal bruges.
Praktiske ting som nødvendige kontorartikler Giv dem en plads i skrivebordsskuffen så de ikke roder på selve skrivebordet. Skrivebordsskuffe gerne med små inddelinger er perfekt . Her du får et godt overblik, straks du trækker skuffen ud. Bestik skuffeindsats er f.eks. lige så glimrende til klips, saks, viskelæder, lineal osv.
Ringbind med plastlommer er glimrende til at sætte løse papir, avisudklip, og andet som du gerne vil gemme. Det kan være små udklip med gode ideer til boligen. Madopskrifter, Garantibeviser, Regninger osv.
Brug en mappe til hvert emne – så kan du nemt holde styr på dem og lige så nemme finde frem, uden at du hver gang skal til at lede i en uoverskuelig papirbunke med små og store lapper der nemt kan forsvinde, blive krøllet eller ødelagt.
Æsker/bokse med låg er fine at opbevare ting i.
Børnenes tegninger i en mappe/boks for sig, strikkeopskrifter i en anden, Sko og tasker, ligeledes. Uanset hvad, sæt tydeligt skilte udenpå så du har hurtigt overblik over hvad der er i hver enkelt kasse, eller brug transparente æsker hvis de f.eks. står stakket op, så kan du uden at behøve at løfte låget se hvad indholdet er.
Gør det nemt for børnene at holde orden i deres værelser.
Sørg for at deres værelser aldrig bliver fyldt så meget, at de rent ud drukner i ting og sager. Giv dem gode opbevarings muligheder til deres legesager, skolebøger osv. så det er nemt for dem selv at holde orden.
Tænk næste gang du anskaffer dig noget til dit hjem.
Om det er noget du reelt mangler, eller noget der skal erstatte noget der er ringere eller er gået itu. Hvis ikke det er nogen af delene, så har du højst sandsynligt ikke behov for det, og den ekstra ’nyanskaffelse’ til huset vil blot fylde op i dit hjem.
Gør det til en vane.
Følger du ovenstående punkter vil du snart opdage, at det bliver lettere og lettere for dig at holde styr på dit hjem uden at du føler dig som evig slave af det.
Til sidst vil du faktisk ikke tænke mere over det som et større problem, men blot noget du får gjort løbende som ren rutine sag, der ikke kræver mange minutter at få ordnet.
Det vil ikke længere vokse sig til en uoverskuelig ’byrde’ der tidligere gav dig stress og dårlig samvittighed.
Dit hjem er blevet det det skal være - et åndehul og fristed hvor du kan lade op og gøre de ting du mest har lyst til at gøre, og plads nok til at du kan gøre det.
Eksempel på praktisk indretning af mit eget lager/værksted:

lørdag den 5. maj 2012


Torsdags bazar d. 3. Maj 2012

Vellykket og fint besøgt arrangement med god stemning og  skønne farver !

Første i rækken af forhåbentlig mange der vil komme af lignende events.

mandag den 9. april 2012

Godt overblik over ens ting gør livet en hel del nemmere.

Det var dejligt at få et par dage 'forærende' i Påsken, som passende blev brugt til at få orden på  mit kombineret værksted, 'fjernlager', ekstra bryggers og 'bibliotek'.


Et stort lokale, der længe blev fyldt op til randen af materialer og lagervarer i forbindelse med min flytning af firma, samblandet med adskillige kubikmeter bøger der også stod til sortering + ekstra bryggersfunktion der ofte stod klemt inde i mængden af ting og sager.
Oven i alt dette ønskede jeg også at lokalet skulle fungere som værksted.
Det var der bare ikke plads til.... indtil forleden.¨


Det krævede lidt systematik at få de 4 funktioner til at gå op i en højere enhed ... og endelig fik jeg tid til også at få ordnet dette hængeparti på min 'to.do' liste, nu hvor flytning, renovering og indretning af mine show-rooms lokaler på Fredensvej er kommet på plads.
Nu var turen kommet til mit hjemmeværksted.

I den ene ende startede jeg med at få lavet 3 rækker  60 cm. dybe  x 3 m lange reolsektioner med godt og vel  1 1/2 meter i mellem gangarealerne. Den første række langs endevæggen, de to andre rækker fritstående, hvor hylderne kan rumme div. materialer og sæsonpræget lagervarer, der er mest praktisk at opbevare her end i forretningen, hvor de ville fylde unødigt op stor del af året. Det der før fyldte stort set det mest af lokalet står nu samlet med godt overblik over hvad der står hvor, og udnytter lagerpladsen optimalt.


Planter og materialer til jul stå samlet 1 sted, Krukker, glas, og andet dekorations materiale samlet i andet i overskuelig øjenhøjde. Større materialer til div.tekstilarbejde et tredje sted etc. De to hvide skabe der også var 'tilovers' står nu godt for enden af hver de 2 fritstående rækker af reoler, og danner en fin afslutning på reol-sektionerne ud mod gulvet, og samtidigt kan de opbevare mere sarte ting der helst ikke må blive støvet heller.

Bogreoler der før stod tilfældigt  blev dernæst placeret mere optimalt. Nu står de alle langs hele den lange væg, og fortsætter vinkelret over i mod indgangsdøre, hvor bryggers afd. praktisk er placeret.

Da lager reolerne + bogreolerne langs væggene gav friplads på gulvet, blev der således også  rigeligt plads til at en sofabænk, stort lavt sofabord  og et egetræsspisebord der før stod stablet ovenpå hinanden, nu kan stå  frit på gulvet, uden at man skal kante sig omkring. Det har ligefrem givet en fin biblioteks stemning, og man kan nu sætte sig ved det høje bord eller på sofabænken hvis man skulle falde over en bog der lige skulle fange ens øje for nærlæsning i fred og ro :-)


Som nævnt står så det 'ekstra' bryggers med plads til ekstra køleskab, fryser, ekstra gryder og pander, glas, serveringsfade, grillredskaber etc lige ved indgangsdøren og nærmest gårdhaven.
Praktisk om sommeren, når der laves en hel del mad i haven.

Cirka midten af det store lokale, og der hvor der er mest naturlig lys og kik mod haven er der også blevet plads til en god høvlebænk. hvor man kan komme til fra 3 af dets sider og i mellem vinduerne en passende smal reol der lige kan stå mellem vinduerne, med plads til ting man ofte har brug for i et værksted.


Bogreolerne midt på gulvet danner den 3dje vinkel i bogafdelingen, ryg mod ryg til lagerreolerne og lukker således samtidig af lagerreol sektionerne, der udfylder en yderst praktisk og nødvendig funktion, men dog altid vil være et uskøn kik der gerne må synes mindst muligt. Nu vender bøgerne ud mod rummet og danner med den 3.væg en naturlig rum-i-rum inddeling til bogafdelingen, og som også er en hel del hyggeligere at se på, så snart man træder ind i lokalet.


Men bedst af alt har jeg forrest fået skabt det ønskede arbejds areal, med stort rullende arbejdsbord, de større maskiner, værktøj og div. reparations materialer, og masser af plads rundt omkring, hvor jeg kan lave de lidt større opgaver som er mere praktisk at arbejde med her. Dels støjer de elektriske maskiner for meget i butikken, dels vil det tage for meget 'kostbar' plads fra udstillingsvarer.

Nu har jeg fået god orden  i mine sager både på arbejdet og hjemme, og efter hvor det er mest praktisk.

Godt overblik gør  livet en hel del nemmere  :-)

Link til tips og råd om oprydning og indretning m.m. Livingplus indretningstips

lørdag den 31. marts 2012

Gæstetoilet

Livingplus tips og ideer :

Hvad er det man plejer at sige ?
Nød lærer kvinde at spinde !
Og hvad gør man, når der p.t. ikke lige er budget til at få installeret en lille håndvask i gæstetoilettet, og man trods alt gerne vil sørge for ordentlige hygjeniske forhold + at det oveni også gerne må se lidt lækkert ud?
...
En boks med vådservietter er en udemærket og brugbar løsning. Men køn er den sørme ikke at have stående fremme.

I stedet har jeg anvendt en passende størrelse tin opsats med løst glaslåg. Faktisk en der er beregnet til til kager og/eller oste, men løser fint både at holde på fugtigheden som at holde støv og andet skidt ude ;-)

Selv om hele opstillingen kun er sat sammen som en hurtig alternativ til vask og rindende vand, så er arrangementet med helt enkle midler alligevel blevet til et hyggeligt og intimt miljø. 


Tips : Anvend materialer der klæder hinanden: her jern, tin. glas og patineret sølvspejl der alle er holdt i sølv/grålig tone, samt dekorativt malet panel i dæmpede farver, som her sat vinkelret til spejlet giver rummet en yderlige dybde, følelsen af 'plads' og spændende perspektiv.
Resten er holdt i hvidt : lys, orkidé og servietterne .... der understreger den 'rene' fornemmelse i det lille gæstetoilet.
Vidunderlig stemning af Sommer!
........blot med en enkelt bane printet stof  
Med mindre det bliver fortalt, så vil
ingen ane, at tekstilets funktion også var at dække af for et uskøn neonlys fra loftet, der nu fungerer helt perfekt som baggrundsbelysning for tekstilet, og ligefrem medvirkende til at skabe en god stemning.

Nogle gange skal der slet ikke så meget til, for at skabe hyggelig atmosfære i et rum - selv med uhyggelig 'kold' neonbelysning som udgangspunkt
Brug hvad du har:
Fremhæv med de ting du ønsker at se, og slør det du helst ikke vil se i samme handling.

 Tekstil. printet bomuld :
Christian Lacroix ca. 150 cm bred, 3meter høj


Livingplus tips og ideer :

Når jeg skal bruge min PC , sidder jeg lige ved det dette vindue, hvor det stærke sollys jeg ellers holder af skal strømme gennem vinduet, godt kan blænde så voldsomt, at jeg ikke kan se min skærm.

Det problem har jeg fået løst --- i hvertfald indtil jeg vil lave en ny udstilling, hvor jeg sikkert finder på noget andet.
...
I dag, hvor jeg ville lave en ny vinduesudstilling, hvor sort, grå, hvid og lidt gult skulle indgå i temaet, har jeg blot anvendt et stof med ud-ætsede mønster, så lyset kan trænge i gennem de små felter der laver de fineste silouet mønster, og samtidig give fin baggrund for opstillingen.

En meget dekorativ virkning - ude- som indefra, hvor jeg på en meget simpel, hurtig og elegant måde også fik løst mit generende arbejdsproblem ved PC'en, samtidig med, at jeg stadig fint kan nyde at se på det smukke solskindsvejr udenfor, og alle de aktiviteter der sker 'der ude'.

Ideen kan også bruges, hvis du f.eks. har et kedeligt vinduesudsigt, som du gerne vil slippe for at se på, uden at du behøver at lukke lyset helt ude med traditionelle gardinløsninger, persienner osv.

tirsdag den 6. marts 2012


Udstilling af glaskunst og unikasmykker Fredag den 23.-24. Marts 2012


Fredag og lørdag den 23 - 24 Marts
har Livingplus den ekstra store glæde , at kunne invitere til fælles udstilling med Malene Edstrand (smykker) og Tina Leisted som udstiller både glaskunst og smukkeste unikasmykker.
 
 
 
Ovenstående er blot starten på en perlerække af udstillinger, koncerter, vinsmagning, foredragsaftener, fortælleraften, bogudgivelsesreception, modeshows osv osv. der vil komme i løbet af året 2012.


Alt sammen noget jeg glæder mig til løbende at kunne præsentere og invitere til, og som jeg håber, vil kunne skabe en masse gode aktiviteter, der vil gøre Livingplus til et endnu mere inspirerende sted for alle som synes om at komme hos os.


Livingplus på Facebook:
Planlagte og kommende udstillinger og sær-events har Livingplus fået oprettet en selvstændig FB side, hvor billeder og informationer løbende vil blive opdateret. vedr. de forskellige kunstnere, kunsthåndværkere forfattere m.m., livingplus vil komme til at samarbejde med i dette projekt.
 
 
Her er du naturligvis også meget velkommen til at kikke ind og løbende følge med i alle planlagte aktiviteter Jeg vil blive meget glad, hvis du vil ’synes om’ siderne, og Inviter gerne dit netværk til også at kende livingplus på FB :-)
 
 
Ligeledes er du meget velkommen til også at kikke forbi Livingplus på allerede velkørende side på facebook.
Livingplus Shop-in-shop, udstillinger og events

Udstillinger og events

 

Livingplus Shop-in-shop, udstillinger og events


Jeg har i længere tid arbejdet for at realisere mine planer om, at gøre brug af Livingplus nye showrooms faciliteter til en masse spændende udstillinger og events, Altså at gøre det til et 'levende' sted, med mange interessante og inspirerende aktiviteter, der kan glæde, pirre og inspirere :-)

Nu er det blevet en realitet, og lige i disse dage har Livingplus den glæde af at kunne præsentere Helle Kjælulf som månedens kunstner med 4 meget powerfulde malerier, der passer så godt til den moderne indretningsstil med masser af personlighed og farverigdom.

 
Desuden udstiller Lisbeth Anker Nielsens ligeledemed 4 underskønne og impressionistiske blomstermalerier til Livingplus' klassiske indretning
Livingplus Shop-in-shop, udstillinger og events
Udstilling af glaskunst og unikasmykker
Fredag og lørdag den 23 - 24 Marts
har Livingplus den ekstra store glæde , at kunne invitere til fælles udstilling med Malene Edstrand (smykker) og Tina Leisted som udstiller både glaskunst og smukkeste unikasmykker.

https://www.facebook.com/Livingplus.dk/events

søndag den 4. marts 2012

Opskrifter på 3 nemme småkager :

Der blev spurgt efter opskrifter til de forskellige små kager jeg stillede frem på disken til den søde tand, i anledning af Livingplus holdt en lang lørdagsåbent dag den 3. marts:

MINI CHOKOLADEMUFFINS :
100g mørk chokolade, 125 gf. hvedemel, 125 g. brun farin, 125 g. smør, 2 tskfuld bagepulver , 2 teskefuld vanillesukker, 2 spiseskefuld mælk , 2 æg.

Smør smeltes, chokoladen hakkes , Alle øvrige ingredienser minus chokolade blandes i en skål.

Kom hakkede chokolade i sidst. Fordel i mini muffinsforme. Bages i ovnen ca. 15 min. ved 200 grader.

HINDBÆRTÆRTE:
2 æg, 160 g. hvedemel, hindbær (frosne)
Æg og sukker piskes til skum, tilsæt mel,
Kom dejen i en smurt tærteform eller portionsmuffinsforme (fylde ca. 1/3 i formen) tryk let frosne hindbær ovenpå dejen. I ovnen på 200 grader ca. 20 min. hvis det er små forme  ellers ca. 35 min. i en stor tærteform. Server gerne med pisket fløde eller cremefraiche.

KOKOSMAKRONER:
Æg og sukker piskes let sammen, kom kokosmel i.
Dejen sættes med 2 teskeer på en smurt plade eller i små portionsforme. Bages på nederste rille ved 200-225 grader i 10-12 minutter, til kagerne er svagt gyldne. De bliver endnu mere lækre hvis man dypper de færdige makroner i flydende chokolade. (det nåedede jeg bare ikke ;-)

tirsdag den 28. februar 2012

Invitation til Samarbejde omkring fælles udstillinger og events



LIVINGPLUS' ide om udstillinger og events:

Er at anvende vores lokaler til mere end blot showrooms for indretning, 
til et sted hvor begrebet 'LIVISTIL' kan vises og opleves i langt bredere og dybere forstand.

Ved at kombinere livingplus' indretningsverden sammen med meget andet,
der kan holdes indenfor det overordnet begreb Livsstil'. 


Med udgangspunkt i fælles krav til høj kvalitetsniveau, relevans som sammenhæng,
der vil gøre oplevelsen endnu mere interessant og inspirerende for vores kunder og interessegrupper.

Det kunne være foredragsaftener, (fælles)udstilling og salg af kunst,  mode, smykker, modeopvisning, gastronomi, sundhed....Mulighederne er mange.


Derfor vil Livingplus gerne invitere andre - professionelle som private, til at samarbejde
på tværs af fag og interesser, at vi med fælles indsats og markedsføring, kan skabe spændende udstillinger og events.
 . 

Hvordan : Leje af lokale til egne eller fælles udstillinger:

Det kan  være et  fællesprojekt med fælles udstilling og markedsføring,
hvor udstillingsemner  vi viser frem, får lov at svinge sammen, 
så det højner helhedsoplevelsen af de emner der udstilles.


F.eks. kunst der passer til en indretningsstil. Farver og tekstur der spiller godt sammen
Det må også meget gerne  være foredragsaften, musikaften, vinsmagning og lign.
hvor Livingplus' part er, at  stå for at skabe et intimt, og behageligt baggrundsmiljø og stemning,
der passer til hver enkelt arrangement.


Lokalet kan også anvendes til egen separat udstilling, foredrag, demonstration mv.
for en enkel dag/ aften, week-end eller måned, hvor lejer blot bruger Livingplus' faciliteter, 
og som man kan disponere over til det formål som forud aftales i faste rammer.

Kunne du tænke dig at leje, og/eller samarbejde omkring  fællesprojekt(er)
Evt. har du andre forslag. Så kan du kontakte os på 33 91 80 02 eller sende en mail:  livingplus.interior@gmail.com
...............................


Er du interesseret er du også meget velkommen til at blive medlem i facebook gruppen :
 Link til Idebank for fælles udstilling og events


Her kan du selv modtage input og forslag fra andre, 
der har  lyst til at samarbejde på kryds og tværs, samt skabe gode netværks kontakter 


se også:


mandag den 27. februar 2012

På en rå- kold mandag morgen  i Februar, er det skønt at kunne skabe lidt forårsstemning ind og løfte humøret og smilet frem.




Skønt! at vi går den lysere tid i møde ...
I søndags hvor vejret var ekstra flot, kløedede det godt nok i fingrene for at komme ud til haven og rode lidt i jorden.

Det blev dog kun til et forsigtigt forsøg med spaden i den frosne jord..med hurtig konstatering af. det må vente lidt endnu.

onsdag den 8. februar 2012

Mit arbejde - en passion


PASSION FOR INDRETNING
( Lidt om mit arbejde)


Mit arbejde hænger meget sammen med min livsstil, og går derfor aldrig på kompromis.

Med det enkle princip:
Jeg gør kun det jeg kan og vil stå inde for.

Min målgruppe er derfor både snæver (mht. krav om høj kvalitet) og bred ( stilmæssigt spænder det lige fra helt klassisk til avantgard).


Jeg pådutter ikke andre min egen smag, men sætter mig ind i hver enkelt kundes egen stil, ønsker og behov, og forsøger derfra at finde frem til den bedste skræddersyet løsning, der passer til opgaven.

 Helhedsløsninger holder jeg meget af at lave. Hvor det ikke kun drejer sig om at levere et produkt - men at skabe en funktionel og visuel helhed, individuelle løsninger og personlighed.


Jeg har altid været selvstændig, og har erfaring indenfor mangeårig handel med kunst og antikviteter.
Derfor har jeg tilegnet mig en uundværlig viden om stilarter. Måske min største force, som ikke mange inden for denne branche ved så meget om.

Derudover gør jeg meget indsats for, at have godt samarbejde med dygtige freelance håndværkere, og fagfolk, der kan udføre de håndværksmæssige opgaver, Ellers vil det ikke kunne lade sig gøre.


Privat svinger jeg gerne selv hammeren, og interesserer mig i det hele taget for godt håndværk, uanset hvilket materiale man står med.




Mit firma har nu eksisteret i 9 år. Med startet helt fra bunden, og satset alt hvad jeg havde af økonomi, og selvfølgelig lagt enorme mængder af tid og energi i, vedvarende at gøre Livingplus til sin hel egen klasse indenfor mit område.

 Med de seneste års økonomiske krise, må jeg konstatere, at det blivet endnu svære branche at være i- men jeg er stædig til det yderste.

 Jeg kæmper på trods - i at holde fast i min passion og One-woman-show :-)



En klog gammel kvinde sagde engang: Det tager et helt liv at skabe et smukt hjem! ....

Jeg kan kun tilføje, det tager et helt liv og sjæl, at holde fast i passionen - også indenfor sit arbejdsfelt.







onsdag den 4. januar 2012

Fra Slum til Showroom :-)


Livingplus er nu klar med 200 m2. spændende showrooms

Året 2011 har været et år med masser af spændende udfordringer, og aktiviteter på flere måder.

Først og fremmest har flytning af adresse fra St. Kgs. gade til Fredensvej 48 i Charlottenlund givet yderst politivte respons - nærmest fra første dag.
Det fra nye som 'gamle' kunder, hvilket kun har styrket min tro på, at det var den helt rigtige beslutning der blev taget.
FØR/NU : 
Indgang - afd. med moderne boligudstyr 


FØR/NU: Afd. med klassisk boligudstyr 


FØR/NU : Boligtekstiler i metervis 


Og Blomster, dekoration og  porcelæn fik også  helt sin egen afd.

FØR/NU: Funktionel værksted/køkken


Travlheden blev derfor ekstra mærkbart, da showroomslokalerne i oktober måned blev udvidet med yderligere 100 m2.

 Lige som den første lokale indretning, krævede disse ekstra m2 en total renovering, før de kunne anvendes til det formål, jeg havde tænkt mig at bruge dem til.

 Målet var at blive færdig med renovering som indretning af lokalerne - senest ved årsskiftet, hvilket også lykkedes, ved at gøre brug af næsten alle døgnets timer.


 FØR/NU: Stor mellemlokale til tekstiler i ruller og boligudstyr 
 Div. gang og vinduesarealer til opstilling


 FØR/NU Lokale til tekstilbaner og klassisk boligudstyr  

 FØR/NU: stor lokale til moderne møbler
 helhed i indretning
 Samt små 'miljøer' 




Link: Livingplus - fra Slum til Showroom. 2012