En granitskulptur 'spire ' = håb!

Jeg tog en gang en md. fri fra mit arbejde,

Havde kontaktet en kunstner kollektiv, der havde værksted, hvor forskellige kunstnere - malere, bronzestøbere, osv. der holdt sig til i en lille værksteds gruppe på Nørrebro.

Der kom jeg i forbindelse med en, der arbejde med sten.

Jeg havde ønske om at lære kunsten, at anvende mejsel og hammer. Overføre mine ideer og skabe en skulptur af sten.

Første valg - var selve stenen - og selvfølgelig valgte jeg den som tiltalte mig bedst - sort hårdt granit, men også viste sig at være en sten, der også blev kaldt for jernsten - fordi den er en af de hårdeste stenarter der fandtes i Danmark. ca. 70 cm. høj og 50 cm. bred.

det skulle bare være den - og ingen anden! Og så for mig en organisk form af sort granit. Ignorerede kommentar om, at det måske var lettere med en anden sten - men tog ellers i mod alle de andre råd og vejledning.

Jeg formede først en lille model i ler - sådan som jeg havde tænkt mig at skulpturen skulle være .

Og så kom selve teknikken - at slå med hammer og mejsel, så stenstykkerne blev slået, så splinterne blev flækket i den retning og størrelse, som jeg nu havde tiltænkt mig. Hvis det ituslående blev for stort - ja så kunne hele formen allerede der, hurtigt blev ødelagt, og hvis de blev for småt - så kunne man slå løs i måneder, uden at man kom et stykke, og bare det at få 'hul' på stenen var en opgave i sig selv.

Man går rundt om den - forsøger et sted, så et andet ....

Det tog mig 2 hårde uger - hvor det bare gjorde ondt i håndledet - og hvor jeg ingen vegne kom med min jernsten - og jeg huggede løs i 14 dage i 7 -8 timer næsten uden pause - for at finde ud af teknikken. Tanken om at opgive, blev overtaget af endnu større stædighed! jeg havde selv valgt min sten ! ...

Men så kom gennembruddet - hvor jeg følte at mejsel, min hånds arbejde og mit billede i hovedet, kom til at gå op i en højere enhed. Bevægelsen blev let - majslen dansede i mine bevægelser, fra hånd-arm-til hjernen der havde billedet i 3 dimensionalt version, og splintres i de retninger og passende stykker der fulgte formen -nogle gange som smør! Teknikken betyder meget - lige at fornemme den.

Hvilken glæde - hvilken fantastisk fornemmelse ....

Og timerne fløj af sted som min hammer og mejsel dansede - og mig med - dybt begravet, i denne høj tilstand af nærmest meditation.

Og endelig stod den færdig - min skulptur - et nyt 'skud' der kommer op af jorden - bristfærdig af saft og kraft - af jernsten ..... et håb om kraft og nyt liv!

Og jeg var glad .... det lykkes efter 1 md. hårdt arbejde - en fødsel af noget der var på vej - i jernsten, og som jeg fik skabt - af tanke til ny organisk form !

Den stod i mange år i min have - nu ved jeg ikke hvor den er ..

- men processen - fra ideen, kampen, gennembruddet, slidet, stædigheden, fysisk udmattelse, begejstringen, meditationen, timerne - alt det mens jeg arbejde med den til den stod færdig, har jeg altid iboende i mig :-)