tirsdag den 22. oktober 2013


35 m2 bohemian stemning og atmosfære på en week-end.

Efter 4 år i dejlig stråtækt hus på landet blev det nok engang tiden for at flytte og indrette mit nye hjem.

Også denne gang kløedede det i mig, for hurtigst muligt at etablere et velfungerende base, ud fra de muligheder denne lille perle af lejlighed indbyd til.

En 1 sals lejlighed i en smuk villa fra århundredskiftet, med separat entre, rummelig soveværelse, samt lille men skøn stue, med den mest vidunderlige udsigt til haven og søen for enden, og fin trappe til en luftig hems. 35 unikke m2 med rammer, som indbyder til en feminin indretning - med masser af atmosfære og stemning.

Mere end perfekt til mit travle single liv - tættere på mit arbejde og tættere på mine indretningskunder :-)


En udsigt der er ubetalelig, var en stor grund til, at jeg ikke var et sekund i tvivl om, at her skulle min nye private base være.

10 min. kørsel til og fra min indretningsbutik spillede selvfølgelig med. Og med alderen og finder man også ud af, hvor lidt men reelt behøver.

Selv på 35 m2 kan man nemt indrette et personligt, funktionelt og hyggeligt hjem, som kan rumme alt det man behøver.




1. indtryk - Entre med kig indtil stuen

Enhver kvindes drøm -  MASSER af skabe  fra væg til væg, og fra gulv til loft - med plads til alt.

Især når boligen trods alt er så lille som den er, er det et 'must' med gode skabs og opbevaringspladser.

Min hvidmalet kommode og forgyldt spejl passer perfekt ind til det hvidmalet gulv.

Ved siden af en lille malet stol, der klæder kommoden.

Ny lampeskærm til heiberg lampen er det eneste jeg har måtte anskaffe til indretning af min nye bolig.

Stuen set fra gang og oppe fra hems. 


Lejlighedens næst mindste rum med ca. 6 m2 gulvareal, men trods størrelsen virker indretningen luftigt nok, selv om der er mange møbler med hver deres funktioner som stuen skal rumme.

Selv de moderne som klassiske malerier kunne fordeles i en harmonisk helhed i samme rum, trods deres forskelligartede udtryk og stil.

Farvestænk i rød og grøn giver et frisk og frækt samspil i stuens indretning, sammen med mahogni som det gennemgående træsort i møblemente .


Kig til sofahjørne fra hems med Bjørn Bjørnson's koloristiske malerier og 2 personers sofa med blomstret stof fra Italien.











Intimt og hyggeligt- og med plads nok, når jeg ruller sofabordet med hjul tæt hen til sofaen, at jeg også kan slå mit spillebord ud midt på gulvet, så det kan omdannes til et fint lille spisebord med plads til 4 personer.






Soveværelse
Den gamle venitianske seng står centreret i lejlighedens største rum og inviterer til en feminine indretning.

Antik venetiansk bordlampe og spejl spiller flot med i det transparente og feminine udtryk.

I vinduet passer fugleburet perfekt ind i miljøet, og med påfugl i broderet sølvtråde på silkestof, danner hele gavlenden en let og romantiske stemning, lige så snart man kigger ind til soveværelset fra entreen.


Soveværelsets vinduesparti med indbygget lille repos. Lige plads nok til en lille bænk, som inviterer til et hyggehjørne, hvor man kan nyde morgensolen.

















Trods alt skal der lidt farvestænk ind, for at skabe lidt dramatik, når man som jeg er glad for farver.

De skønne tekstilbilleder af Nulle Øjgaard, følger fast med til at skabe stemning i mit soveværelse indretning og bidrager i bogstavligste forstand med ekstra stoflighed.


Det pastelfarvet drømmelandskab i selskab af en guldsvane ved dørpartiet og entreen


Det mere farvestrålende engel ved hovedgærdet.
Skøn udsigt som kan nydes fra både stue og soveværelse.

En uvurderlig herlighedsværdig at kunne stå op til sådan en udsigt hver morgen, og uanset hvilket vejr.





Kig fra stue mod entre og trappen til hems.

Maleri af Eland hænger smukt ved entredøren og byder gæsterne ind.

Smuk formet trappe i stuen giver nem adgang til den praktisk hems med plads til overnattende gæster.



Den smukke ampel kan ikke få bedre placering end her, hvor det både kan lyse op i stuen og det hyggelige hems med plads til overnattende gæster.

Også herfra er der fin kig til vinduet med det skønne udsigt til haven og søen.













Indretningen er resultat efter en week-ends arbejde - så var alle flyttekasserne pakket ud, og store som små ting fik deres nye pladser og hjemmet klar til brug.

Kunne du få lyst til at indrette dit hjem lige så personligt med de ting du allerede har?

TIPS:
Oftest skal der ikke mere til, end at se indretningen med nye øjne, og placere eksisterende indretning med særlig blik for, især at udnytte rummenes iboende muligheder, så helhedsindtykket kommer til at virke harmonisk og funktionalitet bliver så optimal som muligt.

Tænk på de store linjer først - (grundmøblementet) Når de er på plads kan du lege med detaljerne og skifte stemning og atmosfære med boligtilbehør, nips og ting til pynt lige så tit du får lyst.

Det, frem for bare at købe nyt, når man bliver træt af eksisterende indretning, som ud over det er dyrt, også kræver tilpasning til resterende møblement, og som måske alligevel ikke giver det resultat man har håbet på.

Du kan nemt skabe forandringer med få men effektive virkemidler, så som at placere billederne lidt anderledes, skifte en enkelt pude ud med en anden struktur, farve eller mønster, og derved få et helt andet udtryk frem. Fremhæve noget der er smukt, og sløre evt. det man helst ikke vil se på. Altid med øje for at skabe en harmonisk helhed og samtidig skabe små nye miljøer, der fornyer ens indretning.

Vær heller ikke bange for at bruge farver. Bare en enkelt kontrastfarve kan gøre underværker, og hurtigt skabe nyt og frisk blikfang og dynamik til øvrig indretning.

Hvis du behøver at køber nyt - så undgå impuls køb. Ting der ser skøn ud i et boligblad, passer måske ikke sammen med resten af din egen indretning. Se det for dig i sin helhed - frem for at forelske dig i hver enkelt ting, med mindre det netop lige er det der vil give din indretning et pift. Lad dig inspirere, men stol på din egen stil, og gå efter det der løfter helheden for din egen indretning.

Jeg selv bliver aldrig træt af at indrette og laver ofte om på min egen indretning - både når funktionalitet i en eksisterende indretning skal forbedres eller ændres til noget helt andet, eller blot for at skifte til nyt udtryk og stemning, som afspejler min personlighed og humør.





tirsdag den 22. maj 2012

Ryd op og skab plads og overblik.


Vi kender det vist alle sammen: Der er ikke noget der er så energidræbende end den tid der går med at have dårlig samvittighed over noget man 'burde have' gjort.
Sådan er det også hvis du har rod i huset, som i alt for langt tid har fået lov at vokse, at det ender med at virke som en uoverskuelig opgave at få bund i igen. Så havner man let i en tilstand af lade stå til, der er svær at komme ud af igen.
En rigtig dårlig og ond cirkel.
Det kan der heldigvis gøres noget ved, blot ved justere lidt ved ens vaner,
og så tage lidt af gangen, så du undervejs ikke kører surt i det igen.
Beslut dig for at komme rodet til bunds, så det ikke bliver en evig tilbagevendende kamp.
Det første skridt er at tage beslutningen, hvor du føler dig motiveret til at få taget hul på sagen. Inddrag gerne hele familien, så det kan blive til et fælles projekt at indføre nye vaner til hjemmet. Dels for at gør det nemmere at holde de nye 'husregler' vedlige, ved at alle bakker op om projektet, dels fordi det vil være til glæde for hele familien på alle plan. Børn er faktisk utrolig ivrige efter at hjælpe med, hvis de forstår formålet med de ting man gør.
Vær systematisk når du går i gang:
Begynd med at fjerne al synlig rod der under alle omstændigheder skal væk.
Fjern så de ’overflødige’ ting:
Når du bliver i tvivl om hvad der skal væk og hvad der skal blive - så tænk på hvornår du sidst har haft brug for det/den(hvis nogen sinde) og hvilket formål tingene tjener/skal tjene.
Er svaret ’den eller det er der bare fordi’? og den eneste funktion de reelt ha er at fylde op og tage plads for andet du har langt større brug for at have inden for rækkevidde?
Så tag en rask beslutning om at de skal ud af huset, og hvis du har svært ved at tage sådan beslutning, så tænk på dit kommende nye opryddelige hjem der vil blive langt nemmere at holde i orden som motivation.
Flyt ikke rodet fra et sted til et andet
Drop fristelsen med at flytte rodet fra et sted til et andet.
- så overfører du bare problemet til andre steder, og er ikke kommet et skridt videre.
Ting du godt ved du f.eks. aldrig får repareret eller nogen sinde får brug for igen, får ikke mirakuløst et 'nyt liv' ved at få lov at stå hengemt på øverste hylde, bagerst i skabet, garagen, loftet, gæsteværelset eller kælder.
Tag et rum af gangen og læg de store linjer først
Gør det overskueligt – inddel opgaven i mindre områder og indret møbleringen derefter.
Skriv en liste og lav gerne en tegning, hvor du inddeler hvert rum i mindre sektioner: Sofagruppen, kontorhjørnet, legeområde for børn osv., derefter finder du hurtigt ud af om den eksisterende indretning er optimalt nok, eller noget evt. skal placeres anderledes, så hver ting kan få den plads, hvor funktionen og placeringen er mest optimal.
Så bliver det hele langt mere overskueligt, og det tager pludselig ingen tid at komme i gennem listen, når du tager fat i et rum af gangen.
Hver gang du får sat et hak ud for listen, vil du synligt blive opmuntret og motiveret til at fortsætte med den næste opgave på listen.
Få hjælp til de større ting
Nu er det tid til evt. også at spørg i din omgangskreds, om der er nogen der vil give en hånd med de sager der vil være langt lettere og praktisk at være flere om.
Tunge Møbler der skal stilles anderledes, eller skal bæres ud og fjernes helt.
Desto flere hænder til at få placeret de større ting, desto nemmere og hurtigere vil du kunne komme videre med at få alle detaljerne på plads, så der frem efter blot vil dreje sig om at vedligeholde med ganske lidt indsats i det daglige.
Praktisk opbevaring:
Opbevar dine ting i et overskueligt og nemt system.
Anbring dine genstande der hvor de er mest logisk og praktisk, og opbevar dem så det bliver nemt at holde i orden, og nem at finde frem når du skal bruge dem.
Sørg for at hver ting får hver deres faste pladser – så skal du eller andre familiemedlemmer ikke gå og lede efter dem hver gang noget skal bruges.
Praktiske ting som nødvendige kontorartikler Giv dem en plads i skrivebordsskuffen så de ikke roder på selve skrivebordet. Skrivebordsskuffe gerne med små inddelinger er perfekt . Her du får et godt overblik, straks du trækker skuffen ud. Bestik skuffeindsats er f.eks. lige så glimrende til klips, saks, viskelæder, lineal osv.
Ringbind med plastlommer er glimrende til at sætte løse papir, avisudklip, og andet som du gerne vil gemme. Det kan være små udklip med gode ideer til boligen. Madopskrifter, Garantibeviser, Regninger osv.
Brug en mappe til hvert emne – så kan du nemt holde styr på dem og lige så nemme finde frem, uden at du hver gang skal til at lede i en uoverskuelig papirbunke med små og store lapper der nemt kan forsvinde, blive krøllet eller ødelagt.
Æsker/bokse med låg er fine at opbevare ting i.
Børnenes tegninger i en mappe/boks for sig, strikkeopskrifter i en anden, Sko og tasker, ligeledes. Uanset hvad, sæt tydeligt skilte udenpå så du har hurtigt overblik over hvad der er i hver enkelt kasse, eller brug transparente æsker hvis de f.eks. står stakket op, så kan du uden at behøve at løfte låget se hvad indholdet er.
Gør det nemt for børnene at holde orden i deres værelser.
Sørg for at deres værelser aldrig bliver fyldt så meget, at de rent ud drukner i ting og sager. Giv dem gode opbevarings muligheder til deres legesager, skolebøger osv. så det er nemt for dem selv at holde orden.
Tænk næste gang du anskaffer dig noget til dit hjem.
Om det er noget du reelt mangler, eller noget der skal erstatte noget der er ringere eller er gået itu. Hvis ikke det er nogen af delene, så har du højst sandsynligt ikke behov for det, og den ekstra ’nyanskaffelse’ til huset vil blot fylde op i dit hjem.
Gør det til en vane.
Følger du ovenstående punkter vil du snart opdage, at det bliver lettere og lettere for dig at holde styr på dit hjem uden at du føler dig som evig slave af det.
Til sidst vil du faktisk ikke tænke mere over det som et større problem, men blot noget du får gjort løbende som ren rutine sag, der ikke kræver mange minutter at få ordnet.
Det vil ikke længere vokse sig til en uoverskuelig ’byrde’ der tidligere gav dig stress og dårlig samvittighed.
Dit hjem er blevet det det skal være - et åndehul og fristed hvor du kan lade op og gøre de ting du mest har lyst til at gøre, og plads nok til at du kan gøre det.
Eksempel på praktisk indretning af mit eget lager/værksted:

lørdag den 5. maj 2012


Torsdags bazar d. 3. Maj 2012

Vellykket og fint besøgt arrangement med god stemning og  skønne farver !

Første i rækken af forhåbentlig mange der vil komme af lignende events.

mandag den 9. april 2012

Godt overblik over ens ting gør livet en hel del nemmere.

Det var dejligt at få et par dage 'forærende' i Påsken, som passende blev brugt til at få orden på  mit kombineret værksted, 'fjernlager', ekstra bryggers og 'bibliotek'.


Et stort lokale, der længe blev fyldt op til randen af materialer og lagervarer i forbindelse med min flytning af firma, samblandet med adskillige kubikmeter bøger der også stod til sortering + ekstra bryggersfunktion der ofte stod klemt inde i mængden af ting og sager.
Oven i alt dette ønskede jeg også at lokalet skulle fungere som værksted.
Det var der bare ikke plads til.... indtil forleden.¨


Det krævede lidt systematik at få de 4 funktioner til at gå op i en højere enhed ... og endelig fik jeg tid til også at få ordnet dette hængeparti på min 'to.do' liste, nu hvor flytning, renovering og indretning af mine show-rooms lokaler på Fredensvej er kommet på plads.
Nu var turen kommet til mit hjemmeværksted.

I den ene ende startede jeg med at få lavet 3 rækker  60 cm. dybe  x 3 m lange reolsektioner med godt og vel  1 1/2 meter i mellem gangarealerne. Den første række langs endevæggen, de to andre rækker fritstående, hvor hylderne kan rumme div. materialer og sæsonpræget lagervarer, der er mest praktisk at opbevare her end i forretningen, hvor de ville fylde unødigt op stor del af året. Det der før fyldte stort set det mest af lokalet står nu samlet med godt overblik over hvad der står hvor, og udnytter lagerpladsen optimalt.


Planter og materialer til jul stå samlet 1 sted, Krukker, glas, og andet dekorations materiale samlet i andet i overskuelig øjenhøjde. Større materialer til div.tekstilarbejde et tredje sted etc. De to hvide skabe der også var 'tilovers' står nu godt for enden af hver de 2 fritstående rækker af reoler, og danner en fin afslutning på reol-sektionerne ud mod gulvet, og samtidigt kan de opbevare mere sarte ting der helst ikke må blive støvet heller.

Bogreoler der før stod tilfældigt  blev dernæst placeret mere optimalt. Nu står de alle langs hele den lange væg, og fortsætter vinkelret over i mod indgangsdøre, hvor bryggers afd. praktisk er placeret.

Da lager reolerne + bogreolerne langs væggene gav friplads på gulvet, blev der således også  rigeligt plads til at en sofabænk, stort lavt sofabord  og et egetræsspisebord der før stod stablet ovenpå hinanden, nu kan stå  frit på gulvet, uden at man skal kante sig omkring. Det har ligefrem givet en fin biblioteks stemning, og man kan nu sætte sig ved det høje bord eller på sofabænken hvis man skulle falde over en bog der lige skulle fange ens øje for nærlæsning i fred og ro :-)


Som nævnt står så det 'ekstra' bryggers med plads til ekstra køleskab, fryser, ekstra gryder og pander, glas, serveringsfade, grillredskaber etc lige ved indgangsdøren og nærmest gårdhaven.
Praktisk om sommeren, når der laves en hel del mad i haven.

Cirka midten af det store lokale, og der hvor der er mest naturlig lys og kik mod haven er der også blevet plads til en god høvlebænk. hvor man kan komme til fra 3 af dets sider og i mellem vinduerne en passende smal reol der lige kan stå mellem vinduerne, med plads til ting man ofte har brug for i et værksted.


Bogreolerne midt på gulvet danner den 3dje vinkel i bogafdelingen, ryg mod ryg til lagerreolerne og lukker således samtidig af lagerreol sektionerne, der udfylder en yderst praktisk og nødvendig funktion, men dog altid vil være et uskøn kik der gerne må synes mindst muligt. Nu vender bøgerne ud mod rummet og danner med den 3.væg en naturlig rum-i-rum inddeling til bogafdelingen, og som også er en hel del hyggeligere at se på, så snart man træder ind i lokalet.


Men bedst af alt har jeg forrest fået skabt det ønskede arbejds areal, med stort rullende arbejdsbord, de større maskiner, værktøj og div. reparations materialer, og masser af plads rundt omkring, hvor jeg kan lave de lidt større opgaver som er mere praktisk at arbejde med her. Dels støjer de elektriske maskiner for meget i butikken, dels vil det tage for meget 'kostbar' plads fra udstillingsvarer.

Nu har jeg fået god orden  i mine sager både på arbejdet og hjemme, og efter hvor det er mest praktisk.

Godt overblik gør  livet en hel del nemmere  :-)

Link til tips og råd om oprydning og indretning m.m. Livingplus indretningstips

lørdag den 31. marts 2012

Gæstetoilet

Livingplus tips og ideer :

Hvad er det man plejer at sige ?
Nød lærer kvinde at spinde !
Og hvad gør man, når der p.t. ikke lige er budget til at få installeret en lille håndvask i gæstetoilettet, og man trods alt gerne vil sørge for ordentlige hygjeniske forhold + at det oveni også gerne må se lidt lækkert ud?
...
En boks med vådservietter er en udemærket og brugbar løsning. Men køn er den sørme ikke at have stående fremme.

I stedet har jeg anvendt en passende størrelse tin opsats med løst glaslåg. Faktisk en der er beregnet til til kager og/eller oste, men løser fint både at holde på fugtigheden som at holde støv og andet skidt ude ;-)

Selv om hele opstillingen kun er sat sammen som en hurtig alternativ til vask og rindende vand, så er arrangementet med helt enkle midler alligevel blevet til et hyggeligt og intimt miljø. 


Tips : Anvend materialer der klæder hinanden: her jern, tin. glas og patineret sølvspejl der alle er holdt i sølv/grålig tone, samt dekorativt malet panel i dæmpede farver, som her sat vinkelret til spejlet giver rummet en yderlige dybde, følelsen af 'plads' og spændende perspektiv.
Resten er holdt i hvidt : lys, orkidé og servietterne .... der understreger den 'rene' fornemmelse i det lille gæstetoilet.
Vidunderlig stemning af Sommer!
........blot med en enkelt bane printet stof  
Med mindre det bliver fortalt, så vil
ingen ane, at tekstilets funktion også var at dække af for et uskøn neonlys fra loftet, der nu fungerer helt perfekt som baggrundsbelysning for tekstilet, og ligefrem medvirkende til at skabe en god stemning.

Nogle gange skal der slet ikke så meget til, for at skabe hyggelig atmosfære i et rum - selv med uhyggelig 'kold' neonbelysning som udgangspunkt
Brug hvad du har:
Fremhæv med de ting du ønsker at se, og slør det du helst ikke vil se i samme handling.

 Tekstil. printet bomuld :
Christian Lacroix ca. 150 cm bred, 3meter høj


Livingplus tips og ideer :

Når jeg skal bruge min PC , sidder jeg lige ved det dette vindue, hvor det stærke sollys jeg ellers holder af skal strømme gennem vinduet, godt kan blænde så voldsomt, at jeg ikke kan se min skærm.

Det problem har jeg fået løst --- i hvertfald indtil jeg vil lave en ny udstilling, hvor jeg sikkert finder på noget andet.
...
I dag, hvor jeg ville lave en ny vinduesudstilling, hvor sort, grå, hvid og lidt gult skulle indgå i temaet, har jeg blot anvendt et stof med ud-ætsede mønster, så lyset kan trænge i gennem de små felter der laver de fineste silouet mønster, og samtidig give fin baggrund for opstillingen.

En meget dekorativ virkning - ude- som indefra, hvor jeg på en meget simpel, hurtig og elegant måde også fik løst mit generende arbejdsproblem ved PC'en, samtidig med, at jeg stadig fint kan nyde at se på det smukke solskindsvejr udenfor, og alle de aktiviteter der sker 'der ude'.

Ideen kan også bruges, hvis du f.eks. har et kedeligt vinduesudsigt, som du gerne vil slippe for at se på, uden at du behøver at lukke lyset helt ude med traditionelle gardinløsninger, persienner osv.